Kilde: Fitliving & Birgitte Nymann - kostvejleder!
Din krop skal have vand, men hvor meget? Så meget som muligt? Og kan du virkelig drikke dig fra hovedpine, dårlig fordøjelse, rynker, rygsmerter og overvægt? Få svaret her.
Hvis du ser bort fra ilt, er vand det stof, som du hurtigst dør af mangel på. Så klar er beskeden fra personlig træner og kostvejleder Birgitte Nymann.
− Det betyder selvfølgelig ikke, at du ligefrem risikerer at dø, hvis du går rundt og er lidt dehydreret til daglig, men det viser, hvor vigtigt det er, og hvorfor kroppen må gå på kompromis, når den ikke får nok vand, forklarer Birgitte Nymann.
− Forestil dig, at du hele tiden fik lidt for lidt ilt. Du ville måske nok overleve, men du ville ikke have det rigtig godt.
I sin praksis oplever Birgitte Nymann, at en stor del af de småskavanker, som rigtig mange danskere render rundt med, i virkeligheden skyldes dehydrering. Det gælder bl.a. hovedpine, tør hud, øget appetit og en generel mangel på energi.
− Mange af de symptomer, som mange af os tager piller imod, kan klares med vand, siger hun.
Derfor er noget af det første, Birgitte Nymann spørger nye klienter, der gerne vil tabe sig eller komme i bedre form, også hvor meget de drikker. Typisk viser det sig, at en hel del af dem får for lidt væske. En af forklaringerne er, at de har mistet deres fornemmelse for tørst.
− Jeg har f.eks. en klient, der slet ikke kan føle tørst. Hun føler kun sult. Det betyder, at hun spiser, når hun burde drikke, hvilket igen betyder, at hun er overvægtig, siger Birgitte Nymann.
En anden klient har tabt sig syv kilo alene ved at lære at mærke forskel på sult og tørst.
− Som mennesker er vi født med en naturlig tørstregulering. Alle små børn ved, hvor meget de vil drikke og hvor tit, men som vi bliver ældre, og i højere grad beskæftiger os med „hjerne arbejde”, bliver vi dårligere til at mærke, hvad kroppen har brug for. Derfor handler det om at få kroppen i balance, så den igen selv kan mærke, hvornår den er tørstig, siger Birgitte Nymann og understreger, at det hører til sjældenhederne, at folk taber mange kilo alene ved at drikke mere vand.
Myten om de to liter
To liter. I årevis har det været det gængse svar på spørgsmålet om, hvor meget væske vi bør indtage om dagen. Men det tal skal du ifølge Birgitte Nymann ikke tage alt for bogstaveligt.
− Det er en myte. Det svarer til at sige, at alle skal gå i en størrelse 38 i sko. Der er ikke noget fast antal liter om dagen, i stedet handler det om din størrelse og livsstil. Arbejder du f.eks. et sted, hvor der er varmt eller har et arbejde, der er fysisk hårdt, har du brug for mere væske, end hvis du sidder stille i et køligt miljø.
Hører du til dem, der helt har mistet tørst- og kropsfornemmelsen og gerne vil have helt klare retningslinjer, har Birgitte Nymann dog et bud på, hvor meget du skal drikke.
− Som udgangspunkt skal du drikke ⅓ af din kropsvægt i deciliter om dagen. Vejer du 60 kilo, svarer det til to liter. Men det er ikke nødvendigvis her, du skal starte. Hvis du ikke har været vant til at drikke vand, er to liter om dagen voldsomt for dig, siger hun og fortæller, at det handler om at tage hensyn til dit udgangspunkt.
− En af mine klienter er f.eks. startet med bare at skulle drikke et glas vand, når hun vågner om morgenen, og så er planen, at hun begynder at drikke mere, når hun har vænnet sig til det. Står det til Birgitte Nymann, er det vand, urtete eller danskvand, du skal fylde i glasset, hvis du vil hydrere kroppen. Ikke kaffe. Og slet ikke sodavand.
− Det betyder selvfølgelig ikke, at du ligefrem risikerer at dø, hvis du går rundt og er lidt dehydreret til daglig, men det viser, hvor vigtigt det er, og hvorfor kroppen må gå på kompromis, når den ikke får nok vand, forklarer Birgitte Nymann.
− Forestil dig, at du hele tiden fik lidt for lidt ilt. Du ville måske nok overleve, men du ville ikke have det rigtig godt.
I sin praksis oplever Birgitte Nymann, at en stor del af de småskavanker, som rigtig mange danskere render rundt med, i virkeligheden skyldes dehydrering. Det gælder bl.a. hovedpine, tør hud, øget appetit og en generel mangel på energi.
− Mange af de symptomer, som mange af os tager piller imod, kan klares med vand, siger hun.
Derfor er noget af det første, Birgitte Nymann spørger nye klienter, der gerne vil tabe sig eller komme i bedre form, også hvor meget de drikker. Typisk viser det sig, at en hel del af dem får for lidt væske. En af forklaringerne er, at de har mistet deres fornemmelse for tørst.
− Jeg har f.eks. en klient, der slet ikke kan føle tørst. Hun føler kun sult. Det betyder, at hun spiser, når hun burde drikke, hvilket igen betyder, at hun er overvægtig, siger Birgitte Nymann.
En anden klient har tabt sig syv kilo alene ved at lære at mærke forskel på sult og tørst.
− Som mennesker er vi født med en naturlig tørstregulering. Alle små børn ved, hvor meget de vil drikke og hvor tit, men som vi bliver ældre, og i højere grad beskæftiger os med „hjerne arbejde”, bliver vi dårligere til at mærke, hvad kroppen har brug for. Derfor handler det om at få kroppen i balance, så den igen selv kan mærke, hvornår den er tørstig, siger Birgitte Nymann og understreger, at det hører til sjældenhederne, at folk taber mange kilo alene ved at drikke mere vand.
Myten om de to liter
To liter. I årevis har det været det gængse svar på spørgsmålet om, hvor meget væske vi bør indtage om dagen. Men det tal skal du ifølge Birgitte Nymann ikke tage alt for bogstaveligt.
− Det er en myte. Det svarer til at sige, at alle skal gå i en størrelse 38 i sko. Der er ikke noget fast antal liter om dagen, i stedet handler det om din størrelse og livsstil. Arbejder du f.eks. et sted, hvor der er varmt eller har et arbejde, der er fysisk hårdt, har du brug for mere væske, end hvis du sidder stille i et køligt miljø.
Hører du til dem, der helt har mistet tørst- og kropsfornemmelsen og gerne vil have helt klare retningslinjer, har Birgitte Nymann dog et bud på, hvor meget du skal drikke.
− Som udgangspunkt skal du drikke ⅓ af din kropsvægt i deciliter om dagen. Vejer du 60 kilo, svarer det til to liter. Men det er ikke nødvendigvis her, du skal starte. Hvis du ikke har været vant til at drikke vand, er to liter om dagen voldsomt for dig, siger hun og fortæller, at det handler om at tage hensyn til dit udgangspunkt.
− En af mine klienter er f.eks. startet med bare at skulle drikke et glas vand, når hun vågner om morgenen, og så er planen, at hun begynder at drikke mere, når hun har vænnet sig til det. Står det til Birgitte Nymann, er det vand, urtete eller danskvand, du skal fylde i glasset, hvis du vil hydrere kroppen. Ikke kaffe. Og slet ikke sodavand.
− Vand er det, vi er skabt til at drikke. Det er den naturlige væske, og vi er stadig naturmennesker. Derfor er vi også dårligere til at udnytte den væske, vi får fra kaffe og andre drikke. Men når vi derimod drikker vand eller urtete, optager vi det hele, medmindre vi ikke skal bruge det, siger hun og fortæller, at nogle også mener, at kaffe er vanddrivende, hvilket vil sige, at det er med til at dehydrere kroppen.
Dehydrering er overdrevet
At kaffe skulle være dehydrerende bliver dog modbevist af den nyeste forskning, siger læge og forsker Bente Klarlund.
− Det er blevet hævdet, at kaffe virker dehydrerende, og at man skal tisse mere, men det er der altså ingen forskning, der viser. Så jeg vil sige, at du lige så godt kan drikke kaffe som vand, medmindre du oplever gener f.eks. søvnløshed.
Bente Klarlund er dog enig med Birgitte Nymann i, at du skal holde dig fra f.eks. sodavand, når tørsten skal slukkes, på grund af sukkerindholdet. Men derudover synes hun, at de fleste af os godt kan tage en slapper, når det kommer til at bekymre os om vores vandindtagelse.
− Langt de fleste mennesker har en tørstmekanisme, der fortæller dem, hvornår de er tørstige. Og jeg synes, at det er lidt ejendommeligt, at så mange går rundt med en vandflaske med vand, der er transporteret fra Herodes til Pilatus. Og at mange ikke kan gå en tur i fitnesscentret uden en flaske vand, fordi de er angste for at blive dehydrerede.
I sin bog „Alt om sundhed” skriver Bente Klarlund desuden, at forskning har vist, at vi præsterer bedre, hvis vi lader tørsten styre i stedet for at drikke på kommando. Samtidig har det også vist sig, at en midlertidig dehydrering ligefrem kan være fremmende på sportsresultater.
− En beskeden dehydrering på op til to procent af kropsvægten forbedrer sportspræstationer. Forklaringen er, at det indebærer lidt lavere vægt og mindre tid brugt på at stoppe op og drikke eller lade vandet, skriver hun i bogen.
Bente Klarlund fortæller også, at når det gælder sport, er for meget væske ofte et større problem end for lidt.
− En undersøgelse viser, at ingen maratonløbere er døde af dehydrering, til gengæld var 12 procent af deltagerne i London Maraton overhydreret, siger hun. Og netop overhydrering kan forstyrre kroppens saltbalance og føre til bl.a. svimmelhed. Birgitte Nymann er enig i, at det ikke er godt at drikke for meget.
− I værste fald kan det være dødeligt. Men der er ekstremt få, der drikker for meget. Det generelle billede er, at folk drikker for lidt, siger hun og råder folk til at tage for sig ved vandhanerne.
Dehydrering er overdrevet
At kaffe skulle være dehydrerende bliver dog modbevist af den nyeste forskning, siger læge og forsker Bente Klarlund.
− Det er blevet hævdet, at kaffe virker dehydrerende, og at man skal tisse mere, men det er der altså ingen forskning, der viser. Så jeg vil sige, at du lige så godt kan drikke kaffe som vand, medmindre du oplever gener f.eks. søvnløshed.
Bente Klarlund er dog enig med Birgitte Nymann i, at du skal holde dig fra f.eks. sodavand, når tørsten skal slukkes, på grund af sukkerindholdet. Men derudover synes hun, at de fleste af os godt kan tage en slapper, når det kommer til at bekymre os om vores vandindtagelse.
− Langt de fleste mennesker har en tørstmekanisme, der fortæller dem, hvornår de er tørstige. Og jeg synes, at det er lidt ejendommeligt, at så mange går rundt med en vandflaske med vand, der er transporteret fra Herodes til Pilatus. Og at mange ikke kan gå en tur i fitnesscentret uden en flaske vand, fordi de er angste for at blive dehydrerede.
I sin bog „Alt om sundhed” skriver Bente Klarlund desuden, at forskning har vist, at vi præsterer bedre, hvis vi lader tørsten styre i stedet for at drikke på kommando. Samtidig har det også vist sig, at en midlertidig dehydrering ligefrem kan være fremmende på sportsresultater.
− En beskeden dehydrering på op til to procent af kropsvægten forbedrer sportspræstationer. Forklaringen er, at det indebærer lidt lavere vægt og mindre tid brugt på at stoppe op og drikke eller lade vandet, skriver hun i bogen.
Bente Klarlund fortæller også, at når det gælder sport, er for meget væske ofte et større problem end for lidt.
− En undersøgelse viser, at ingen maratonløbere er døde af dehydrering, til gengæld var 12 procent af deltagerne i London Maraton overhydreret, siger hun. Og netop overhydrering kan forstyrre kroppens saltbalance og føre til bl.a. svimmelhed. Birgitte Nymann er enig i, at det ikke er godt at drikke for meget.
− I værste fald kan det være dødeligt. Men der er ekstremt få, der drikker for meget. Det generelle billede er, at folk drikker for lidt, siger hun og råder folk til at tage for sig ved vandhanerne.
9 TEGN PÅ VÆSKEMANGEL
1. Tørre læber. Typisk vil folk, der hele tiden smører sig med læbepomade, kunne klare problemet ved at drikke mere vand.
2. Hovedpine. Efter to dage med for lidt væske bliver blodflowet i hjernen dårligere, hvilket giver hovedpine.
3. Dårligere sportsresultater. Hvis du vil forbedre dine træningsresultater, skal kroppen producere mere blod, og det kræver væske.
4. Kolde hænder & fødder. Når kroppen mangler væske, prioriterer den de indre organer, hvilket vil sige, at blodet flyder til dem frem for til hænder og fødder.
5. Dårlig fordøjelse. For lidt væske kan bl.a. føre til hård mave.
6. Væskeophobninger. Det lyder mærkeligt, men en dehydreret krop ophober væske. Årsagen er, at kroppen har sværere ved at komme af med affaldsstoffer, når den er dehydreret, derfor holder den på væsken for at beskytte kroppen mod stofferne. Ses f.eks. som poser under øjnene.
7. Tør hud & rynker. Får du ikke nok væske, ses det også på huden, og rynkerne bliver tydeligere.
8. Rygsmerter. Smerter i ryggen kan skyldes mange ting, og en af dem er væskemangel, da mangel på væske kan dehydrere bruskskiverne mellem knoglerne, hvilket kan føre til, at ledbåndene bliver slappe.
9. Øget appetit & overvægt. Mange har mistet deres naturlige tørstregulering. I stedet for at drikke, når de bliver tørstige, spiser de, hvilket kan føre til overvægt. Kilde: Birgitte Nymann
Test dig selv: Mangler din krop vand?
Ved at hive op i huden på din håndryg kan du få en indikation på, om din krop mangler væske. Er huden lang tid om at falde på plads, kan det være et tegn på dehydrering. Har du meget løs hud på hænderne, kan du lave samme test med huden på brystbenet. Du kan også kigge på din urin. Den skal helst være helt lys gul i løbet af dagen frem for mørk. Dog må den gerne være mørkere om morgenen, da urinen på det tidspunkt er mere koncentreret.
Vidste du, …
… at hvis du har dårlig fordøjelse, kan det være en idé at lade være med at drikke til måltidet? Årsagen er, at vand kan forstyrre fordøjelsesvæskerne. Drik derfor enten før eller efter dit måltid.Kilde: Birgitte Nymann
1. Tørre læber. Typisk vil folk, der hele tiden smører sig med læbepomade, kunne klare problemet ved at drikke mere vand.
2. Hovedpine. Efter to dage med for lidt væske bliver blodflowet i hjernen dårligere, hvilket giver hovedpine.
3. Dårligere sportsresultater. Hvis du vil forbedre dine træningsresultater, skal kroppen producere mere blod, og det kræver væske.
4. Kolde hænder & fødder. Når kroppen mangler væske, prioriterer den de indre organer, hvilket vil sige, at blodet flyder til dem frem for til hænder og fødder.
5. Dårlig fordøjelse. For lidt væske kan bl.a. føre til hård mave.
6. Væskeophobninger. Det lyder mærkeligt, men en dehydreret krop ophober væske. Årsagen er, at kroppen har sværere ved at komme af med affaldsstoffer, når den er dehydreret, derfor holder den på væsken for at beskytte kroppen mod stofferne. Ses f.eks. som poser under øjnene.
7. Tør hud & rynker. Får du ikke nok væske, ses det også på huden, og rynkerne bliver tydeligere.
8. Rygsmerter. Smerter i ryggen kan skyldes mange ting, og en af dem er væskemangel, da mangel på væske kan dehydrere bruskskiverne mellem knoglerne, hvilket kan føre til, at ledbåndene bliver slappe.
9. Øget appetit & overvægt. Mange har mistet deres naturlige tørstregulering. I stedet for at drikke, når de bliver tørstige, spiser de, hvilket kan føre til overvægt. Kilde: Birgitte Nymann
Test dig selv: Mangler din krop vand?
Ved at hive op i huden på din håndryg kan du få en indikation på, om din krop mangler væske. Er huden lang tid om at falde på plads, kan det være et tegn på dehydrering. Har du meget løs hud på hænderne, kan du lave samme test med huden på brystbenet. Du kan også kigge på din urin. Den skal helst være helt lys gul i løbet af dagen frem for mørk. Dog må den gerne være mørkere om morgenen, da urinen på det tidspunkt er mere koncentreret.
Vidste du, …
… at hvis du har dårlig fordøjelse, kan det være en idé at lade være med at drikke til måltidet? Årsagen er, at vand kan forstyrre fordøjelsesvæskerne. Drik derfor enten før eller efter dit måltid.Kilde: Birgitte Nymann
